Musik, Cajun og ægte sydstatsstemning

14 dages kør-selv-forslag i De amerikanske sydstater

Sydstaterne, der dækker over det sydøstlige hjørne af USA, oser af charme og historie. På bare 14 dage får I det bedste af de amerikanske sydstater og bliver tæppebombet med oplevelser. De amerikanske sydstater er noget helt unikt. Musikken, Mississippi, Martin Luther King, Mardi Gras - ja, selv maden er et kapitel for sig.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse i de vidunderlige Sydstater.

Fra 19.587 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 14 dages kør-selv-ferie med hotel og billeje.

Rejseperiode:
Hele året

Startdag: 
Daglig

Varighed: 
14 dage/13 nætter

Længde:
Ca. 3.750 km

Klimapåvirkning:
6.807 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Afrejse Danmark - Atlanta, Georgia (17 km)

Atlanta er Sydens økonomiske kraftcenter, og selvom byen er en topmoderne storby med skyskrabere uden nævneværdige historiske kvarterer, har Atlanta en lang række spændende seværdigheder. Atlanta er først og fremmest Coca-Colas hjemby, og I skal naturligvis forbi World of Coca-Cola, hvor I får serveret historien om Coca-Cola - og I kan smage på koncernens utallige smagsvarianter.

Ved siden af ligger Georgia Aquarium, et af USA’s bedste akvarier, som viser den biologiske mangfoldighed i Sydens floder - foruden et spændende indblik i Atlanterhavets havdyr. 

Borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King er om nogen også synonym med Atlanta, hvor han voksede op - og ligger begravet. Ved hans gravsted brænder en evig flamme, og I kan besøge hans barndomshjem i bydelen Sweet Auburn.

I kan også besøge USA’s 39. præsident Jimmy Carters præsidentbibliotek, hvor der er fokus på amerikansk historie og politik i 70’erne og 80’erne. Der er med andre ord rigeligt at bruge tiden på i Atlanta - hvor I også kan besøge den olympiske park, der var rammen om OL i Atlanta i 1996.

Overnatning i Atlanta. 

Atlanta - Smoky Mountains - Asheville, North Carolina (322 km)

Starter I dagen tidligt, så venter der jer en smuk køretur gennem det nordlige Georgia til North Carolina og videre til Tennessee. Vælger I den østlige rute US 23, rammer I Blue Ridge Parkway øst for Great Smoky Mountains, som I kan følge det sidste stykke frem til Great Smoky Mountains National Park.

Tag et langt stræk tidligt på dagen, så I har tid til at nyde de naturskønne Great Smoky Mountains, USA’s mest besøgte nationalpark med bl.a. udsigtspunktet Clingmans Dome, hvor I har en fantastisk udsigt over de tågede bjerge, der har givet parken sit navn. Great Smoky Mountains National Park har også et fint frilandsmuseum med klassiske sydstatsbygninger i den sydlige del af parken.

Overnatning i Asheville.

Asheville – Nashville, Tennessee (485 km)

Stå tidligt op og begynd dagen med et besøg i Dollywood, Dolly Partons forlystelsespark i nabobyen Pigeon Forge, der er et rent Las Vegas. Men selve Dollywood-parken er faktisk en rigtig hyggelig forlystelsespark i ”Smoky Mountains”-stil med masser af country- western-underholdning og vilde forlystelser.

Fortsæt via Knoxville til Nashville, hvor det er tid til at skrue cowboystøvlerne på og tage en svingom til ægte country-western-toner. USA’s country-western-hovedstad har naturligvis et Country Hall of Fame, og det bør I besøge. Der er også rig mulighed for koncertoplevelser i Nashville, hvis I ikke kan få nok country-western.

Overnatning i Nashville.

Nashville – Memphis, Tennessee (341 km)

Nu er det så tid til at skifte over fra country-western til rock’n’roll, for i Memphis venter ingen mindre end The King of Rock’n’Roll, Elvis Presley. Hvert år kommer millioner af Elvis-fans til Graceland, for at opleve kongens eget hjem i Memphis - og ikke mindst besøge hans gravsted i haven.

Memphis ligger smukt ned til Mississippi-floden, så hvad med en tur på Mississippi-floden med tilhørende middag eller bliv på land og nyd Memphis downtown, hvor der er masser af underholdning i Beale Street. Her finder I også guitarfabrikken Gibson.

Vil I have en kulturel og historisk vinkel på Memphis, så besøg det tidligere  Loraine Motel, hvor Martin Luther King blev skudt og dræbt i 1968. Det tidligere motel er i dag museum, hvor man kan fordybe sig i afro-amerikanernes kamp for borgerrettigheder i 50’erne og 60’ernes USA.

Overnatning i Memphis.

Vicksburg - Natchez, Mississippi (116 km)

Turen går i dag ad Hwy 61 længere sydpå. Kort efter Gibson kører I over på Natchez Trace Parkway, som I følger frem til Natchez, der også ligger ved bredden af Mississippi. Byen er endnu en klassisk sydstatsby med imponerende palæer med store, hvide søjler, som var de taget ud af „Borte med Blæsten“.

Overnatning i Natchez.

Natchez - New Orleans, Louisiana (284 km)

Fra Mississippi kører I nu ind i Louisiana, stadig med Mississippi-floden som tro følgesvend. Her dukker den ene hyggelige by op efter den anden - alle med hver sin andel af store sydstatspalæer og tilhørende plantager. I kører gennem Baton Rouge, der er hovedstat i staten Louisiana, og fortsætter mod sydøst til perlen, New Orleans. 

Her i New Orleans er det nu jazz, der er på den musikalske agenda. Det sydlige USA er simpelthen et af den moderne musiks vigtigste arnesteder. Og i Bourbon Street i The French Quarter spiller jazzen lystigt på næsten alle tider af døgnet. I skal naturligvis opleve stemningen i Bourbon Street, der er en af USA’s mest massive partygader, hvor festen først slutter langt ud på natten - alle ugens syv dage.

Overnatning i New Orleans.

New Orleans

New Orleans er en unik by med sin helt egen arkitektur, kultur og identitet. Tag på opdagelse rundt i de smalle gader i The French Quarter, hvor det vrimler med gallerier, lokale butikker, cafeer, restauranter og naturligvis barer. De karakteristiske smedejernsbalkoner er et af New Orleans’ særkender.

Vil I opleve en anden New Orleansspecialitet, så besøg en af byens kirkegårde, hvor gravene er placeret i store gravmonumenter oven på jorden på grund af grundvandet, der gør det umuligt at grave folk ned i jorden.

Man kan ikke sige New Orleans uden at sige Mardi Gras, årets største begivenhed i New Orleans - det gamle katolske karneval, der fejres hvert år i februar eller marts med store maskeballer og gigantiske optog af karnevalsvogne, hvorfra der smides ”beans” ned til tilskuerne - farvestålende halskæder.

Endelig må I ikke gå glip af en tur med de gamle sporvogne i New Orleans. De skramler rundt i byen og udgør en vital del af byens infrastruktur.

Overnatning i New Orleans.

New Orleans - Pensacola, Florida (321 km)

I dag kommer I gennem hele fire stater på turen østpå ad Interstate 10, der går gennem Louisiana, Mississippi, Alabama og Florida på vej til Pensacola ved Floridas Gulf Coast.

På turen er der god tid til at smage på Alabama, hvilket bedst gøres ved at tage en pause i Mobile, endnu en smuk sydstatsby, der minder lidt om New Orleans med en hyggelig, gammel bykerne, smedejernsstrukturer udvendigt på byhusene og masser af restauranter med sydstatsspecialiteter på menukortet - bl.a. den klassiske gumbo. Herfra er der kun kort afstand til Pensacola i Florida, hvor I kan nå en tur til en af byens flotte strande og smage frisk seafood, inden dagen er omme.

Overnatning i Pensacola.

Pensacola - Amelia Island, Florida (627 km)

I skal tværs over det nordlige Florida i dag til storbyen Jacksonville og herefter nordpå til Amelia Island.

Undervejs passerer i Floridas hovedstad Tallahassee, der blev hovedstad i 1824 efter, at Pensacola og St. Augustine havde delt opgaven mellem sig indtil da. Ved Jacksonville kan I tage en afstikker sydpå og besøge St. Augustine, der ligger ved Atlanterhavskysten og repræsenterer den første permanente europæiske bosættelse i USA. Byen blev grundlagt i 1565, og ud over de smalle, brostensbelagte gader, som flankeres af gamle byhuse med tydelige rødder i Europa, kan I besøge byens fort, der er komplet med voldgrav, kanoner og det hele.

Fremme på Amelia Island I får mulighed for at slappe af ved vandet efter dagens oplevelser.

Overnatning på Amelia Island.

Amelia Island - Savannah, Georgia (208 km)

Perlerækken af smukke, klassiske sydstatsbyer fortsætter med Savannah i Georgia. En smuk, smuk by med store, brede boulevarder, grønne parker og ikke mindst store sydstatspalæer, der aftvinger respekt. Savannahs gamle centrum er årsag til, at masser af amerikanske film er optaget i netop Savannah, fx Forrest Gump, med den berømte bænk på Chippewa Square, hvor Forrest Gump fortæller sin historie.

Vil I opleve byen på ægte sydstatsmaner, så hyrer I en kusk med tilhørende hestevogn og lader jer fragte standsmæssigt rundt i Savannahs gader.

Overnatning i Savannah.

Savannah - Charleston, South Carolina (171 km)

Fra Georgia går det nu ind i South Carolina, hvor I forlader Interstate 95 og kører ud til kysten til endnu en sydstatsperle, Charleston. Men inden da kan I overveje en afstikker til Beaufort med over 100 historiske bygninger fra før den amerikanske borgerkrig. En anden mulighed der at besøge Hilton Head Island eller Hunting Island State Park, der begge ligger ude ved kysten. 

I Charleston venter der endnu en arkitektonisk perle med store palæer, lækre restauranter og fine shoppingmuligheder i den mere mondæne ende af skalaen. Derudover har Charleston en fantastisk strandpromenade, der flankeres af endnu flere store sydstatspalæer.

Mindre end en halv times kørsel fra centrum af Charleston Charleston ligger Boone Hall Plantation, som nogle sikker vil genkender fra forskellige film. At besøge denne plantage er som en tur igennem områdets historie.  

Overnatning i Charleston.

Charleston - Atlanta (482 km)

Nu går turen tilbage til udgangspunktet i Atlanta. Undervejs kan I besøge en af de største seværdigheder i Georgia lidt øst for Atlanta, Stone Mountain Park, hvor en gigantisk granitblok i et skovområde danner rammen om parken.

Fremme i Atlanta er det nu tid til at opleve de ting, I ikke nåede i starten af turen.

Overnatning i Atlanta.

Afrejse Atlanta - Danmark (16 km)

En spændende tur rundt i de amerikanske sydstater er slut og hjemrejsen venter, hvis I da ikke har planlagt at rejse ud på andre eventyr.

Har I først afrejse om aftenen, kan I sige pænt farvel til byen med en besøg på byens stolthed og store varemærke, Coca Cola. 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 19.587 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup/Billund-Atlanta retur
  • 13 hotelovernatninger på 3-3½ stjernede hoteller
  • 2 ugers billeje gruppe A (compact) inkl. forsikringer


Prisen inkluderer ikke

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

Denne tur er beregnet på gode standard hoteller.
Ønsker I Budget eller Superior hoteller undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.

 

Ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen ved at tage en dag eller to ekstra i Atlanta, inden I tager hjem. Der er også mulighed for at lægge en ekstra overnatning ind undervejs, hvor I overnatter.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011